Øerne Vi Solgte

’Øerne vi solgte’ indeholder:

· Tre web-docs med tekster, film og fotos på Jomfruøerne

· Ni film som portrætterer mennesker, hverdag og historie

· Længere beskrivelser af tre tidsperioder i Jomfruøernes historie

· Opgaver til arbejde med websitet

’Øerne vi solgte’ er til folkeskolens ældste klasser (og ungdomsuddannelserne) om Det tidligere Dansk-Vestindien. Danmark solgte øerne til USA i 1917 og afsluttede dermed et 250 års dansk styre bygget på slavegjorte afrikanere. I Danmark er der delte meninger om, hvilken relation vi har og skal have til de tidligere kolonier og til øernes nuværende befolkning. På øerne i Vestindien, som i dag hedder US Virgin Islands, oplever befolkningen den oprindelige danske tilstedeværelse tydeligt i bygninger, landskab og navne. Også her er meningerne delte om forholdet til Danmark.

Web Docs

1671- 1848 Begyndelsen i Vestindien

Øerne koloniseres, Danmark profiterer af kolonierne, Danmark reduceres som følge af krige i Europa, de slavegjorte i Dansk Vestindien gør oprør.

1848-1917 Levevilkårene forværres i Vestindien

De slavegjorte kæmper sig fri, men levevilkårene forværres på grund af stadig ringere økonomi og svigtende erhvervsmuligheder.

1917-2017 US Virgin Islands

Fra slemt til værre: Danmark sælger øerne til USA uden at spørge indbyggerne, og USA indsætter en militær administration uden at inkorporere øerne i USA’s forfatning.

Film

Doc Petersen

Eugene Doc Petersen bor på St. Croix, han er radiovært, musiker og tidligere dyrlæge.

La Vaughn Belle

La Vaughn Belle bor på St. Croix. Hun er kunstner med fokus på slavetidens indflydelse på nutidens mennesker, samfund og landskab på de nuværende Jomfruøer

Breaking the Silence

Studerende fra St. Croix Educational Complex beretter om deres projekt og om mødet med danske gymnasieelever.

Den Transatlantiske Slavehandel

Studenter fra St. Croix Educational Complex har produceret en udstilling, som fortæller indgående om forholdene for de slavegjort.

Statuer til Danmark

På de tidligere Dansk Vestindiske Øer er der rejst tre statuer, som har stor symbolsk værdi for indbyggerne

Whim

En tidligere plantage på St. Croix fungerer i dag som en slags nationalt arkiv og museum for de tidligere Dansk Vestindiske Øer.

Ron Harrigan

Dr. Ronald E. Harrigan er tidligere professor i uddannelsesforskning ved UVI, University of the Virgin Islands

USVI University

I skolerne og på Jomfruøernes Universitet lærer de unge om USAs historie og kun sporadisk om øernes egen historie og udvikling

Sannie Craft – dansk på St. Croix

Sannie Craft er ejendomsmægler på St. Croix. Hun er dansk, amerikansk gift med to børn og har boet på Jomfruøerne i en årrække

Indledning

Danmarks har et historisk tilknytningsforhold til de tre tidligere Dansk Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, som i næsten 250 år, fra 1672 – 1917, har været under dansk overherredømme.

Øerne bliver solgt og overdraget til USA den 31. marts 1917 under navnet US Virgin Islands. Dansk Vestindien er næsten forsvundet ud af den danske bevidsthed og skoleundervisning, men det er ikke tilfældet i Vestindien, hvor den danske fortid er synlig i fæstninger, byggestil og navne – den huskes også meget konkret af slavernes efterkommere.

Her kan du se, høre og læse om Danmark som tidligere koloniherre og slavenation i Vestindien.

Doc Petersen

Eugene ‘Doc’ Petersen bor på St. Croix, han er radiovært, musiker og tidligere dyrlæge. Doc Petersen har besøgt Danmark adskillige gange, og han fortæller her om, hvordan livet er på US Virgin Islands med turismen som økonomisk grundlag og om arbejdsløshed og kriminalitet, der har et alt for stort omfang, men også om perspektiver for en caribisk fremtid – med eller uden USA.

La Vaughn Belle

La Vaughn Belle bor på St. Croix. Hun er kunstner med fokus på slavetidens indflydelse på nutidens mennesker, samfund og landskab på de nuværende Jomfruøer. La Vaughn arbejder Især med relationen til Danmark, som hun har besøgt flere gange både som debattør og med udstillinger.

1671- 1848 Begyndelsen i Vestindien

I København opretter man i 1671 Det Vestindiske Kompagni for at få del i den efterhånden indbringende trekants-handel – handlen med slaver er en del af den handel, hvor varer bliver sejlet til Afrika, byttet mod slavegjorte, som bliver sejlet til Amerika, hvor de arbejder i sukker- og bomuldsplantager, hvorfra produkterne bliver sendt til Europa.

På alle tre øer ligger der plantager og arbejdskraften består af importerede slavegjorte afrikanere. De hvides frygt for oprør blandt de slavegjorte vokser. I 1733 bliver Philip Gardelin guvernør for øerne, og han tager initiativ til et skærpet reglement for forholdet mellem slaverne og deres hvide ejere. I 1754 har Dansk Vestindien en befolkning på ca. 14.000 slavegjorte og kun ca. 1750 hvide. Gardelin er berygtet for sit brutale regime: Hvis en slave stikker af eller stjæler, skal vedkommende knibes med gloende tænger og derefter hænges.

  • Christiansted havn

    Nationalmuseet
  • Åbent fangehul

    Åbent fangehul med lænker i bunden. Plantage Annaberg St. John
  • To skarpretterøkser

    To skarpretterøkser, en pisk og en halsring – remedier til at straffe og holde styr på slaverne på Skt. Croix.
  • FREDENSBORG

    Farvelagt tegning visende fregatten / slaveskibet FREDENSBORG, ført af Kaptajn J. Berg i 1788.
  • Christiansted

    Litografi af ubekendt kunstner omkring 1800-tallet: Prospekt af havnen og værftet i Christiansted på Skt. Croix. Det er taget fra hanepladsen ud mod havet og Protestant Cay. Til venstre Kongens Gade. Affotograferet i 2008.

Fra 1676 sejler danske skibe igennem årene op mod 100.000 slavegjorte afrikanere til Vestindien indtil sejlads med slavegjorte bliver endeligt forbudt til og fra de danske besiddelser i 1803.

Breaking the Silence

Studenter fra St. Croix Educational Complex har produceret en udstilling, som fortæller indgående om forholdene for de slavegjorte fra tilfangetagelse i Afrika, om søtransporten over Atlanten, om slaveauktionerne på de Dansk Vestindiske øer og om det nedslidende arbejde i plantagerne.

De slavegjorte bliver til mennesker

Efterhånden bliver de slavegjorte afrikanere kristnet. Det skaber en del samvittighedsproblemer, da det er en udbredt opfattelse, at kristne ikke kan være slaver. I slutningen af 1700 tallet og frem opstår bevægelser mod slaveriet i England og Frankrig. De første protester mod slavehandlens brutalitet bliver også fremført offentligt i Danmark. Fra 1792 bliver det forbudt at handle med slaver over Atlanten. Men plantagerne skal sikres tilstrækkelig arbejdskraft på plantagerne, derfor træder forbuddet først i kraft ti år senere i 1803.

I begyndelsen af 1800 udkæmper Danmark flere krige med Storbritannien. De Dansk Vestindiske Øer besættes af englænderne, men da øerne i 1815 gives tilbage til Danmark, er det ikke længere den samme kolonimagt. Norge er afstået til Sverige og den danske flåde eksisterer nærmest ikke længere.

Generalguvernør Peter von Scholten

I 1827 overtager Peter von Scholten posten som generalguvernør i Christiansted på St. Croix. Han er fortaler for en fremtid på øerne, med frie arbejdere i stedet for slavegjorte. Peter von Scholten er også tilhænger af skolegang og uddannelse til de slavegjorte, før de frisættes, men det er en svær balancegang med plantageejerne på den ene side og de slavegjorte på den anden. Indtægterne fra sukkerproduktionen falder og presset for at ophæve slaveriet øges.

I takt med frihedskrige og revolutioner i Europa og i den nye verden breder der sig en ny bevidsthed om menneskers værdi og rettigheder. England frigiver sine slavegjorte i 1834; i Danmark nøler både konge og embedsmænd fortsat.

De slavegjorte frigiver sig selv

I 1847 bestemmer den stadig enevældige konge Christian den 8., at alle nyfødte skal fødes som fri, og efter 12 år – i 1859 – skal alle være fri. Det skaber stærk utilfredshed hos mange, at de skal vente 12 år på deres frihed.

3. juli 1848 går en større flok slavegjorte bevæbnet med sukkerknive, økser og stokke fra plantagerne på St. Croix ind til Frederikssted og forlanger deres frihed. Mængden truer med at brænde Frederikssted ned. Peter von Scholten kommer til stede, og ser ikke anden udvej end at udtale: “All unfree in the Danish West Indies are from this day on free.” – Alle ufrie på de Dansk Vestindiske øer er fra i dag frie. (Han råbte ud over de ophidsede slaver: ”Now you are free, you are hereby emancipated”.)

Den Transatlantiske Slavehandel

Under UNESCO, FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur, samarbejder en række skoler fra Afrika, Europa, Caribien og Sydamerika om at beskrive forholdene for de lande og befolkninger som var involveret i den tidligere trekantshandel.

Studerende fra St. Croix Educational Complex beretter om deres projekt og om mødet med danske gymnasieelever.

Kolofon

Tekst og redaktion:

Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Webmaster: Sigurd Tao Lyngse

Film:
Tilrettelæggelse: Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Fotograf: Lisbeth Lyngse
Dronefotograf: Sigurd Tao Lyngse
Colourgrading og lydmix: Oskar Fanta
Stillfotos og billeder: Anne Walbom, Museet for Søfart, Nationalmuseet, Dansk Vestindisk Selskab, Sigurd Tao Lyngse, Lisbeth Lyngse, Jørgen Madsen og Lasse Chamara Quist Madsen.

Øerne vi solgte er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Supplerende Tekst

1670 – 1848

Danske rederier og handelskompagnier begynder at kolonisere øerne i Caribien. Plantagerne etableres og skibstransporterne med slavegjorte afrikanere vokser i omfang. Danmark bliver den syvende største slavenation som deltager i den indbringende trekantshandel: Danske skibe sejler våben, klæder, husgeråd til Vestafrika og modtager slavegjorte i bytte.

Opgave tekster

Synet på Jomfruøernes historie handler om historisk bevidsthed og funktionen af
historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Hvem er vi? handler om kultur og identitetsdannelse. Opgaverne retter sig mod
samfundsfag i 8. – 9. klasse.

Skal Danmark give en undskyldning? handler om historisk bevidsthed og
funktionen af historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Synet på de slavegjorte gennem tiden handler om brud og kontinuitet i historien.
Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

1848-1917 Levevilkårene forværres i Vestindien

Der sker ikke store ændringer i Vestindien, efter at Danmark i 1849 vedtager Grundloven. Selvom sorte og hvide nu ligestillede på øerne er levevilkårene nu værre end i slavetiden, for plantageejerne har ikke interesse i den enkelte arbejders helbred, som ikke længere er en del af hans kapital. Resultatet er at befolkningstallet falder, blandt andet som en følge af dårlige levevilkår.

De slesvigske krige som Danmark udkæmper i 1848-1850 og i 1864 forarmer og formindsker landet endnu engang. Danske politikere overvejer muligheden for at sælge øerne til USA eller evt. at bytte det tabte Sønderjylland tilbage med øerne.

I 1878 er levevilkårene nu så ringe på de Dansk Vestindiske Øer, at der bryder en arbejderopstand ud i Frederikssted på St. Croix. En mængde på omkring 8.000 arbejdere anstifter ildebrande på mange plantager og store dele af byen Frederikssted brændes ned. Begivenheden kaldes ’The Fireburn’, eller ’Den store Ildebrand i Frederikssted’. I dagene efter bliver der nedsat standretter og 12 bliver henrettet. På landet, hvor plantageejere og andre er blevet bevæbnet bliver 60 oprørere skudt.

Tre kvinder bliver dømt og sendt til Kvindefængslet på Christianshavn i København. De bliver kaldt ’Three Queens’: Mary Thomas, ’Queen Mary’, har fået hovedfærdselsåren på St, Croix opkaldt efter sig. Den hedder Queen Mary Highway, og i Charlotte Amalie på St. Thomas er der opsat en statue, der forestiller de tre kvinder.

Statuer til Danmark

På de tidligere Dansk Vestindiske Øer er der tre statuer, som har stor symbolsk værdi for indbyggerne.

I 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer har indbyggere på Jomfruøerne foræret Danmark kopier af de tre statuer, som skal minde om forholdet til den tidligere koloni, der var baseret på slavegjort arbejdskraft. 

Øer til salg

I Perioden fra 1900-1917 søger den danske stat igen at sælge De Dansk Vestindiske Øer til USA, som viser interesse. Men forslaget forkastes i Landstinget som uacceptabelt efter tabet af Sønderjylland.

I lyset af den kommende Panamakanal, som USA påbegynder i 1904, opstår der fornyet politisk og erhvervsøkonomisk interesse for øerne i Danmark. Den danske stat overtager en stor del af øernes administration og udgifter til militær, kirke og skolevæsen.

Et mere systematisk forsøg på at ophjælpe øerne og deres befolkning bliver igangsat med en reformkommission der arbejder for sundhedsreformer, men selv med en stor indsats for at få øerne på fode, lykkes det ikke at skabe et samfund med fremtidsmuligheder.

På grund af den ringe levevilkår udvandrer mange landarbejdere, og resultatet bliver, at stadig flere plantager må opgives som følge af mangel på arbejdskraft. Under 1. Verdenskrig opstår der en konflikt mellem arbejdere og plantageejere, og som repræsentant for en nyorganiseret fagforening rejser David Hamilton Jackson i 1916 til København for at tale de sorte arbejderes sag.

Ved folkeafstemningen i 1917 om De Vestindiske Øers tilhørsforhold er valgresultatet, at 283.000 stemmer for et salg og 158.000 imod. Den 31. marts 1917 overgår øerne til USA. Øernes nye navn er US Virgin Islands. 31. marts er en mærkedag på øerne og benævnes fortsat ’Transfer Day’.

Kolofon

Tekst og redaktion:

Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Webmaster: Sigurd Tao Lyngse

Film:
Tilrettelæggelse: Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Fotograf: Lisbeth Lyngse
Dronefotograf: Sigurd Tao Lyngse
Colourgrading og lydmix: Oskar Fanta
Stillfotos og billeder: Anne Walbom, Museet for Søfart, Nationalmuseet, Dansk Vestindisk Selskab, Sigurd Tao Lyngse, Lisbeth Lyngse, Jørgen Madsen og Lasse Chamara Quist Madsen.

Øerne vi solgte er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Supplerende Tekst

1848 – 1917

Der sker ikke store ændringer for de tidligere slavegjorte i Vestindien. Selvom sorte og hvide nu i princippet er ligestillede på øerne er levevilkårene værre end i slavetiden, for plantageejerne har ikke interesse i den enkelte arbejders helbred. Sukkerdyrkning er også blevet en dårlig forretning, så Danmark begynder at lede efter nogen, der vil købe øerne.

Opgave tekster

Synet på Jomfruøernes historie handler om historisk bevidsthed og funktionen af
historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Hvem er vi? handler om kultur og identitetsdannelse. Opgaverne retter sig mod
samfundsfag i 8. – 9. klasse.

Skal Danmark give en undskyldning? handler om historisk bevidsthed og
funktionen af historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Synet på de slavegjorte gennem tiden handler om brud og kontinuitet i historien.
Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Whim

Whim er en tidligere plantage på St. Croix der i dag fungerer som en slags nationalt arkiv og museum for de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Forskere og personer med viden om historie og slægtsforskning fortæller om deres fund i de gamle danske arkiver og om den fortid, der er så vigtig for de slavegjortes efterkommere.

1917-2017

US Virgin Islands

Da USA overtager øerne er det primært som flådebase og administrationen foregår i militært regi. Øernes status i USA betegnes som ’unincorporated territory’, altså ikke-inkorporeret, og borgere herfra har ikke stemmeret til det amerikanske præsidentvalg. De næste 10 år frem til 1927 iværksætter de amerikanske myndigheder en række forbedringer, især af vandforsyning, kloaksystemer, vejbyggeri og dræning og udtørring af sumpområder.

Ron Harrigan

Dr. Ronald E. Harrigan er tidligere professor i uddannelsesforskning ved UVI, University of the Virgin Islands. Han forklarer om øernes overgang fra Dansk-Vestindien til US Virgin Islands og om de aktuelle vilkår for de unge på øerne.

USVI University

I skolerne og på Jomfruøernes Universitet lærer de unge om USAs historie og kun sporadisk om øernes egen historie og udvikling. Mange af de unge på universitetet på St. Croix ønsker at vide mere om fortiden og forholdet til Danmark. De ønsker også at Danmark anerkender sin fortid som slavehandelsnation.

I de følgende årtier udvides turistkapaciteten løbende med store hotel-områder og luksusfaciliteter rettet mod især amerikanske turister fra det nordlige USA. St. Thomas og byen Charlotte Amalie bliver efterhånden øernes store centrum for anløb af krydstogtskibe med dagligt anløb af op til 5-6 krydstogtskibe, der hver kan medbringe 4-5.000 passagerer.

Den mindste af de tre øer, St. John, er overvejende udlagt til nationalpark og er et yndet feriested for meget rige amerikanere. Økonomien på St. Croix har i en lang årrække været afhængig af verdens 3. største olieraffinaderi HOVENSA. I 2012 lukker raffinaderiet og flere tusind ansatte bliver afskediget. Udvandring til USA har i de senere år præget øerne, ligesom følgevirkninger af de tilbagevendende orkaner har stor indflydelse på øernes økonomi. Store orkaner rammer øerne med års mellem og i 2017 har først Irma og derefter Maria medført tab af menneskeliv og store materielle ødelæggelser.

Sannie Craft – dansk på St. Croix

Sannie Craft er ejendomsmægler på St. Croix. Hun er dansk, amerikansk gift med to børn og har boet på Jomfruøerne i en årrække. Sannie Craft har oplevet udviklingen fra en nedslidt St. Croix og Christiansted mod bedre tider med flere turister og lidt bedre økonomi.

Kolofon

Tekst og redaktion:

Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Webmaster: Sigurd Tao Lyngse

Film:
Tilrettelæggelse: Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse
Fotograf: Lisbeth Lyngse
Dronefotograf: Sigurd Tao Lyngse
Colourgrading og lydmix: Oskar Fanta
Stillfotos og billeder: Anne Walbom, Museet for Søfart, Nationalmuseet, Dansk Vestindisk Selskab, Sigurd Tao Lyngse, Lisbeth Lyngse, Jørgen Madsen og Lasse Chamara Quist Madsen.

Øerne vi solgte er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Supplerende Tekst

1917 – 2017

Med salget af øerne trækker Danmark sig ud af kolonien efter 250 år. USA har både købt sig en flådestation og en fattiggård. Øernes befolkning håber på bedre tider. Jomfruøerne er i dag et turistparadis men har også en af de højeste kriminalitetsrater i USA. De tilbagevendende orkaner ødelægger med jævne mellemrum en stor del af øernes huse og infrastruktur.

Opgave tekster

Synet på Jomfruøernes historie handler om historisk bevidsthed og funktionen af
historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Hvem er vi? handler om kultur og identitetsdannelse. Opgaverne retter sig mod
samfundsfag i 8. – 9. klasse.

Skal Danmark give en undskyldning? handler om historisk bevidsthed og
funktionen af historien i fortid og nutid. Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Synet på de slavegjorte gennem tiden handler om brud og kontinuitet i historien.
Opgaverne retter sig mod historie i 7. – 9. klasse.

Tilbage til toppen